Udgivet i

Beddingen Markedet 2019

Beddingen Markedet

Jeg glæder mig til at møde kunder og kolleger  på Beddingen Markedet – og vise mange skønne tørklæder.
Tørklæderne er håndvævede; og i dem findes aftryk af nordisk natur, strukturer og fine farvespil. Tørklæderne sættes som man vil, og de er lige gode til mænd og kvinder.

For sjette år i træk tømmer vi tre rustikke bådehaller for skibe og dækker op til ca 60 af de bedste kunsthåndværkere fra ind- og udland. Så velkommen til en weekend fyldt med det ypperste indenfor bl.a. keramik, glas, smykker, skulpturer, træ, tekstil, skind og blomster.
Det foregår midt på Hundested Havn, som i forvejen er kendt for sit gedigne håndværk og sin unikke kunst, og igen i år præsenterer vi en række live-optrædener, hvor kunsthåndværkere demonstrerer deres færdigheder. Traditionen tro overrækker vi også Hundested Erhvervs Kunsthåndværkerpris på kr. 5.000 til en ekstraordinær kunsthåndværker blandt årets udstillere.

Udgivet i

PINSEMARKED 2019 – Trapholt

PINSEMARKED 2019

09. og 10. juni kl. 10.00-17.00

Jeg glæder mig til at møde kunder og kolleger  på Trapholts Pinsemarked.
Jeg designer med kærlighed til vævning. Tørklæderne er håndvævede; og i dem findes aftryk af nordisk natur, strukturer og fine farvespil. Tørklæderne sættes som man vil, og de er lige gode til mænd og kvinder.

Pinsemarkedet på Trapholt er noget ganske særligt. Søndag og mandag i pinsen sætter Trapholt et stort telt op i parken med boder, hvor nogle af Danmarks dygtigste kunsthåndværkere og designere præsenterer og sælger deres smukke værker. Traditionen tro er der fri entré hele weekenden til markedet, cafeen og designbutikken. Der er pinserabat på 50% på entreen til museet.

Læs mere om marked på Trapholts
Udgivet i

Julehygge i Pavillonerne v. Kongenshave

Nyd julen I de små klassiske pavilloner langs Kongens Have.

6. december inviterer pavillonerne langs Kongens Have til en dag fyldt med julehygge. Kombinér et besøg i den smukke have med julestemning i de små pavilloner, der ligger langs haven på Kronprinsessegade.

Pavillonerne huser designbutikker, der er perfekte til juleshopping. Kig forbi Møller & Rothe for innovativ belysning, besøg Pavillon 7 for unik, papirstynd keramik og oplev tekstildesign helt tæt på i Margit K.

Det er gratis at besøge pavillonerne og der vil blive serveret julelækkerier i de forskellige butikker.

Åbningstider

Juleåbent i Pavillon 2018
Juleåbent i Pavillon 2018

06/12/2018 Torsdag

Udgivet i

Nyheder i Juni 2018

MARGIT K Silke tørklæder

24. Maj slog jeg døren op i Kronprinsessegade 9 med en hyggelig åbningsreception.

Foråret stod i fuld flor i Kongens Have, og som én af de besøgende sagde, så kunne jeg jo bare nyde det. Der er jo folk på til at ordne havearbejdet 😉
Pavillonen er en fin gammel bygning med næsten 4 m højt til loftet, men plads er der ikke så meget af, når det både skal fungere som butik og designstudie.

Lidt historisk info om Pavillonerne.
Kongens Have blev anlagt i begyndelsen af 1600- tallet. Efter en voldsom brand i 1795 blev Kongens Have ændret og fik tilført elegante parisiske detaljer. Hoffet solgte et stykke af haven fra til nye bygninger, og for enden af haven anlagde man den herskabelige promenade Kronprinsessegade. Gaden og resten af byen blev samtidig afgrænset fra haven med et fornemt gitter opdelt af sandstensmurpiller. I gitteret inkorporerede man en række små, klassicistiske butikspavillioner skabt af Stadsbygmesteren Peter Meyn. I de nu fredede små kubiske rum, måtte man kun handle med galanterier og lignende noble varer.
Kronprinsessegade hører ikke til den del af byen, som jeg kender allerbedst, men den åbner sig som en smuk bydel med Kongens Have til den ene side og smukke gamle ejendomme til den anden side.

Porten lige overfor, er fra gammel tid, og så stor at der kan komme en hestevogn igennem – og omkring gårdspladsen var der i huset både plads til kareten, herskab og tjenestefolk. Mange fine detaljer fra gammel tid er bevaret.

Min fars familie har boet i Kbh og min far arbejdede som typograf i Kronprinsessegade, da han var ung.
Min oldefar som var håndværker, og var med til at bygge kommunehospitalet. Desværre var han uheldig og faldt han ned fra et stillads og slog sig ihjel. Sikkerheden på arbejdspladserne var ikke så høj dengang.

Så midt i alt det nye, kan jeg trække nogle linjer der peger bagud og føler mig ikke så fremmed i de nye omgivelser!

Så kig endelig ind i MARGIT K og giv jer også tid til at gå en tur i den smukke have.

Udgivet i

Danish design festival

MARGIT K Butik

MARGIT K åbner ny butik og designstudie. Kronprinsessegade 9, Kbh K. I Pavillon ved Kongens Have.
Udstilling af dansk design og kunsthåndværk. I udstillingen vises tørklæder og beklædning design samt unikke tasker.

Åbningstider:
Torsdag d.24/5 kl.11-17
Åbningsreception Torsdag d.24/5 kl.15 – 17 Alle er velkommen
Fredag d.25/5 kl.11-17
Lørdag d.26 kl.11-15
Tirsdag d.29 kl. 11-17
Onsdag d.30/5 kl.11-17

Udgivet i

Nyheder i November 2017

Skyline cloud blue

Overvejelser omkring bæredygtig tøjforbrug

I december har jeg brug for en ny kjole til en fest. Jeg står nu i overvejelserne, omkring hvad jeg skal vælge.
En mode kjole, som jeg bare synes, at jeg må eje, men som jeg et halvt år efter undrer mig over, at jeg købte?
Men jeg prøver at styre mig, da jeg ved at mit grundlæggende ønske er, at opbygge en garderobe over tid, der består af gennemtænkte og gode køb. Mit tøj skal have varighed, så jeg vil se grundigt på kvaliteten og gennemtænke anvendelses muligheder.
God kvalitet og mange brugsdage sparer på ressourcer og det er også medvirkende til at gøre ens tøjforbrug bæredygtigt.
Mit valg må derfor blive en enkle klassisk kjole som jeg så kan variere med blandt andet forskellige tørklæder.

MARGIT K støtter ikke op om Black Friday, fordi det opfordrer til overforbrug.
Det er urimeligt, at man den ene dag kan købe varen til fuld pris og den næste til halv pris.
Jeg går ind for en fair pris på et produkt.

Udgivet i

Julemarked, Designmuseum Danmark – 2017.

Julemarked I Design Museum Danmarks have

VELKOMMEN TIL JULEMARKEDET – med Københavns smukkeste placering!
Find MARGIT K TØRKLÆDER TIL KVINDER OG MÆND. Julegaver af højeste kvalitet.
D. Design Museum Danmarks Julemarked1-3 December.

I den smukke gamle museumshave er et stort opvarmet cirkustelt placeret. Her sælger godt 30 professionelle kunsthåndværkere og designere alt fra keramik og glas til smykkekunst, tekstiler og grafik. Der er god mulighed for at købe unikaværker og designprodukter, der gør sig godt under træet.

Margit K. designer unikke funktionelle tørklæder, i overensstemmelse med den danske designtradition, med et ønske om at bringe skønhed og daglig glæde for brugeren.
– Hensigten er, når du holder varmen med et blødt Margit K tørklæde – gør du dit liv og verden lidt smukkere

Publikum kan nyde julegløgg og andre lækkerier fra Café Klint, der også rykker ind i teltet.

Der er gratis adgang til julemarkedet, og under markedsdagene tilbyder Designmuseum Danmark halv pris på entré til udstillingerne.

Julemarkedets åbningstider de to første
weekender i december:
Fredag: 12.00 – 17.30
Lørdag: 10.00 – 17.30
Søndag: 10.00 – 17.30

Adresse:
Designmuseum
Danmark, Grønnegården,
Bredgade 68,
København K

Arrangeret af Danske Kunsthåndværkere & Designere og Designmuseum Danmark.