MARGIT K. PRODUKTION
En del af MARGIT K produkter produceres i Indien. Inderne har en lang tradition inden for tekstilhåndværk. De er bl.a. dygtige til håndvævning og tekstiltryk. MARGIT K produktion bidrager med arbejde til kvinder og mænd i bl.a. landsbyfælleskaber, hvor de kan bibeholde deres faglærte håndværkstraditioner og leve af dem.
Margit K. design kan du købe med god samvittighed. Det er produceret under gode forhold.
De virksomheder MARGIT K samarbejder med har en høj standard i forhold til menneskerettigheder. Der er god løn – og arbejdsforhold, politik mod børnearbejde og diskrimination. Virksomhederne lever endvidere op til Europæiske standarder inden for brug af farvestoffer og kemikalier.
Mit arbejde består også i samarbejdet omkring produktionen og i at søge virksomhederne der producere tørklæderne. Nogle af billederne er fra en af virksomhederne, der ligger i den sydlige del af Kolkatta, helt derude hvor byen bliver til små landsbyer og hvor bøflerne græsser på markerne.
En del af billederne er fra landsbyen Fulia hvor nogle af tørklæder bliver vævet. Der fik jeg et godt indblik i hvor dygtige de er til at væve. På ret enkle væve kan de fremstille de mest fantastiske tekstiler og mestre meget vanskelige teknikker. I denne landsby har de en lang tradition for håndvævning gennem flere generationer. Kvinderne kan ofte arbejde for den lokale væver i nærheden af hvor de bor. De har således mulighed for også at passe familien. En del mænd er også beskæftiget inden for vævning.
En meget vigtig del af mit arbejde er også at kontrollere produktionen. Det er mine kvalitetskrav der er udgangspunkt for deres arbejde. Ud over design arbejdet er der således en løbende kvalitetskontrol of produktionen.