Fanø Sidsel

1.195,00Kr.

Tørklæde i 100% silke. Størrelse 110X110 cm. Tørklædet er håndvævet.

Vaske anvisning:
Vask det i hånden ved 35°C. Brug gerne vaskemiddel til uld som er uden enzymer. Det tørres liggende og stryges derefter med lidt damp. Indstil strygejernet til ”silke”.

Beskrivelse

Fanø Sidsel er et af de fine håndvævede Fanø Tørklæder i ren silke.
Du har mulighed for at købe et af de fine ægte Fanøtørklæder og anvende det til din beklædning. Sidsel er et af de håndvævede tørklæder der har mange smukke afstemte farver. Det er et tørklæde til dig der er glad for farver og har sans for den virkelig fine kvalitet. Det er kun meget dygtige vævere der er i stand til at væve tørklædet, hvor der er ca. 40 tråde/cm. I Fanøs folkekultur havde tørklædet en symbolsk betydning. Tørklædet Sidsel blev båret til festlige lejligheder som en beklædningsgenstand. Det var ikke blot en praktisk beklædningsgenstand men også et udtryk for kvindens status og smag.

Fanø tørklædet
Fanø er den nordligste af Vadehavsøerne  i Danmark. I sejlskibstiden 1750-1900 medbragte søfolkene fine håndvævede tørklæder og silkestoffer udefra den store verden, mestendels fra det fjerne østen til deres kærester og koner. Denne import af tekstiler medførte, at kvindernes dragt kunne udvikle sig fra en simpel bondedragt til den fornemme Fanødragt, vi kender i dag.
I dag varetager jeg  vævningen af de historiske tørklæder i Indien, så Fanø også i fremtiden vil kunne præsentere en unik tørklædesamling.
Fanøtørklædet er et stykke kulturarv fra sejlskibstiden, og på Fanø lever traditionerne videre.