I coronaens tegn… tid til eftertanke
En helt ny dagsorden er sat for os alle – nye rammer er sat for vores liv. Det er os selv der skal udfylde og være i de rammer. Næsten alt hvad vi har tag for givet, er lukket ned, for en tid.
Heldigvis er det sådan, at det er i modgangstider, at vi udvikler os – og får andre oplevelser end hverdagen plejer at byde på.
Det jeg husker bedst fra energikrisen i 70érne var, at vi begyndte at gå nogle dejlige ture om søndagen i lokalområdet og mange flere kom ud og fik snakket med hinanden.
Men inden vi ser os om, er vi (forhåbentligt) tilbage i den ”normale” hverdag – men en hverdag set i et nyt perspektiv.
Vi ser måske lidt klarer, hvad der virkelig har betydning i vores liv – og hvor sårbare vi er.
En overflod af industrifremstillede produkter kommer fra Kina – måske var det bedre at sprede produktionen på forskellige lande, også selvom det koster lidt mere. Købe færre men bedre nye ting. Rejse mindre til udlandet – og søge og efterspørge de autentiske oplevelser, i stedet for masseturisme, der mest af alt går ud på at tjene penge. Søge muligheder og autentiske oplevelser i det nære miljø. Værne om vores egne værdier!
Søge kvalitet i stedet for kvantitet.
Hvad det hele kommer til at betyde, må tiden vise. Pas på hinanden derude